Forside2021-10-06T07:46:05+02:00

Solrød Biogas forvandler
restprodukter til grøn energi

Der er tale om mindst et firedobbelt columbusæg, ja nærmest alle columbusægs moder: I fortrænger fossile brændsler. I udnytter spildprodukter fra landbrug, industri og strand. I skaber en bedre fordeling af næringsstoffer til landbrugsjorden. Og I hjælper med at få ildelugtende tang væk fra stranden.
Lars Christian Lilleholt, minister for Energi, Forsyning og Klima

Hvorfor biogas i Solrød?

Køge Bugt er rig på næring, og producerer meget tang, der vaskes op på stranden. Tidligere kunne store dele af kystområdet være dækket af rådden tang, og stanken gjorde det ubehageligt for såvel strandgæster som faste beboere.

Det var baggrunden for, at Solrød Kommune sammen med grundejerforeningerne langs stranden besluttede at etablere Solrød Strandrenselaug, som siden 2008 har forsøgt at gøre noget effektivt ved problemet ved at rense stranden for tang.

I kommunen blev der samtidig arbejdet på at varmeforsynings- og klimaplaner med henblik på at erstatte forurenende fossil energi med vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i kommunen.

På det tidspunkt var der nogle lyse hoveder, der fik den idé om ikke de to behov kunne supplere hinanden. Hvad nu hvis tang kunne bruges til at skabe vedvarende energi? Og sådan blev ideen om et biogasanlæg født.  

Tang fra stranden suppleres med restprodukter fra fødevareindustrien og gylle fra landbruget og sammen giver det en optimal blanding til at producere CO2-neutral biogas og et bæredygtigt gødningsprodukt med næring til planterne på de danske marker.

Solrød Biogas bidrager på denne måde til at opnå Solrød Kommunes ambitiøse klimamål om at reducere kommunens drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Det giver også en lang række fordele for miljøet, de involverede virksomheder og for den lokale jobskabelse – det kan du læse meget mere om her på siden. God fornøjelse.

Nyheder

Logo, Solrød Kommune, Solrød Biogas
Logo, RUC, Solrød Biogas
Logo, VEKS, Solrød Biogas
Logo, CPKelco, Solrød Biogas
Logo, EU, Solrød Biogas
Logo, CHR Hansen, Solrød Biogas
Go to Top