Den 1. april kunne Solrød Kommune fejre 50 års-jubilæum. På grund af corona blev alle planlagte aktiviteter i forbindelse med jubilæet naturligvis aflyst. Men det skal ikke forhindre, at kommunen fejrer jubilæet med offentliggørelsen af et jubilæumsskrift, der kigger tilbage på de sidste 50 år.

Som fyrtårn for kommunens ambitiøse klimamålsætning er Solrød Biogas naturligvis med i jubilæumsskriftet, hvor borgmester Niels Hörup løfter sløret for, hvordan idéen om anlægget opstod. Han fortæller også om tankerne for anlægget, der skal være mere end et biogasanlæg – men også skal bidrage til at styrke bevidstheden om og inspirere unge til grøn omstilling.

Hos Solrød Biogas er vi stolte af at høre under Solrød Kommune og endnu mere stolte af, at anlægget bidrager positivt til kommunes ambitiøse målsætning om at reducere CO2 udledningen i kommunen med 55 procent inden 2025.

Her hos Solrød Biogas ønsker vi Solrød kommune stort tillykke med 50-års jubilæet. Må fremtiden bringe yderligere godt samarbejde mod en grønnere verden.

Klik på linket herunder og læs om Solrød Biogas bedrifter, historie og resultater på side 36-37.

Læs jubilæumsskriftet her