Dette undervisningsmateriale til grundskolens ældste klasser skal støtte og kvalificere elevernes læring om biogas med et helt konkret udgangspunkt i Solrød Biogas.
Biogas er en del af Solrød kommunes bæredygtige energiforsyning og dermed også en del af kommunens klimapolitik.
Undervisningsmaterialet beskriver primært de biologiske processer, som foregår i Solrød Biogasanlæg fra restprodukter kommer ind i anlægget til fremstilling og distribution af bæredygtig energi.
Alle kan læse om biogassens hvad, hvordan og hvorfor og slå faglige begreber op i ordbogen.
De praktiske og teoretiske undersøgelser med korte lærervejledninger er specifikt skrevet til elever i grundskolens ældste klasser og deres naturfagslærere.

Referencer
Det er essentielt for vores fremtid og miljøet, at vores børn inspireres til en grønnere tankegang allerede fra skolealderen.
Kom godt i gang
Undervisningsmaterialet er helt enkelt i sin opbygning. Ved klik på de forskellige dele af produktionsprocessen kommer man videre til små menuer.
De er bygget op over denne skabelon:
- Hvad er … ?
- Hvordan ser … ud?
- Mere om …
- Praktiske undersøgelser, forsøg og opgaver
- Konkret lærervejledning til undersøgelser, forsøg og opgaver
Alle kan få et indblik i, hvordan man fremstiller biogas i Solrød ved at klikke på menupunkterne: Hvad er…?, Hvordan ser …ud? Og Mere om…


