Tusinder vil gerne besøge Solrød Biogas.
Tusinder vil have inspiration til, hvordan madaffald og organiske restprodukter bliver til biogas, biogødning, el og fjernvarme.
De to biogasanlæg på Åmarken ved Lille Skensved modtager årligt ca. 3.000 besøgende hvert år. Det er alt lige fra skoleelever/studerende til borgere og fagfolk fra fjern og nær. Gæsterne vil alle gerne se det lokale ”miljø-mirakel” vi har skabt og som står lysende for den grønne omstilling.
Filosofien bag Solrød Biogas er ganske simpel: vi genbruger og genanvender restaffald fra vores lokalområde. Både rådden tang fra Køge Bugt, madaffald fra København og organiske restprodukter fra både industri og landbrug.
Vi har udviklet os meget siden begyndelsen i 2015 og har høje ambitioner og topmoderne teknologi, der bærer hele produktionen af grøn energi.
Vi er simpelthen blevet en international showcase – det gode eksempel, den gode, lokale historie til både inspiration og videndeling.
KLIK ind og læs hele artiklen: Tusinder vil se Solrød Biogas (solrodnyt.dk)