Tang & fedtemøg

Velkommen til Tang & Fedtemøg.

Rigtig mange tror, at tang og fedtemøg er det samme – men det er ikke rigtigt. Her på siden kan du lære mere om, hvad forskellen på de to ting er.

Klik på det emne, du vil vide mere om.

Hvad er tang?

Hvordan ser tang ud?

Tang er alger, som ofte lever og vokser i saltvand.

Alger kan være mikroalger eller makroalger.

  • Mikroalger er små mikroskopiske alger. De er encellede og svæver rundt i de frie vandmasser. Planteplankton er mikroalger.
  • Tang er makroalger og består af flere eller mange celler. Tang sidder fast fx på sten og muslinger med hæfteskiver. Tang har ikke rødder, men optager næringsstoffer gennem deres overflade. Tangen formerer sig som regel med sporer.

Tang findes som brunalger, rødalger og grønalger. Der er 10.000 forskellige arter af tang. Alle alger indeholder grønkorn både de brune, de røde og de grønne. De laver fotosyntese ligesom planterne på landjorden, når lyset rammer makroalgernes grønkorn nede i vandet. I Danmark vokser forskellige arter af tang både på lavt vand og ned til 20 – 25 meters dybde. Tang skal have lys for at leve og formere sig.

Søsalat

Fig. 8 Søsalat er en grønalge,
Foto: Kattegatcentret/AlgeCenter Danmark

Fig. 10 Sukkertang er en brunalge,
Foto: Kattegatcentret/AlgeCenter Danmark

Fig. 9 Blæretang er en brunalge,
Foto: Kattegatcentret/AlgeCenter Danmark

Fig. 11 Bugtet ribbeblad er en rødalge,
Foto: Kattegatcentret/AlgeCenter Danmark

Mere om tang

Fotosyntese i tang foregår næsten ligesom fotosyntese hos planter på land. Tang optager kuldioxid – CO2 og vand – H2O fra vandet. Disse to stoffer omdannes i grønkornene med energi fra Solen til kulhydrater/sukkermolekyler som glukose – C6H12O6 og oxygen – O2.

Fotosyntese

6 CO2 + 6 H2O  → C6H12O6 + 6 O2

Fotosyntese - Solrød Biogas

Fotosyntesen i tang er afhængig af koncentrationen af kuldioxid – CO2 i vandet og hvor meget lys, der når ned til tangen og vandets temperatur.
Det CO2, alger optager fra havvandet til fotosyntesen, er med til at reducere mængden af frit CO2 i havet og indirekte i atmosfæren.

Tang optager næring fra vandet i form af kvælstof/nitrogen (N) og fosfor (P), når de vokser. Tang optager ofte kvælstof/nitrogen i form af nitrat-ioner, NO3 og fosfor i form af fosfat-ioner, PO4 .

Når tang optager nitrat-ioner og fosfat-ioner fra vandet, er tang med til at reducere mængden af næringsioner i havet. Så fungerer tang, som en slags naturligt rensningsanlæg, mens den vokser. Næringsionerne bliver bygget ind i tangplanten.

Når man fjerner tang og fedtemøg fra Køge Bugt, så fjerner man derfor også nitrat-ioner og fosfat-ioner fra vandmiljøet. Dermed bliver belastningen af næringsioner i Køge Bugt mindre. I 2016 brugte Solrød Biogas 1.200 t tang fra Køge Bugt.

Solrød Biogas kan i fremtiden anvende 7.000 t tang om året. Når det sker, vil mængden af kvælstof (N) blive reduceret med 72 % i forhold til målene for Vandområdeplanerne og mængde fosfor (P) vil blive reduceret med 100 %.

Tang har op gennem historien været brugt til forskellige formål. Tang har været brugt som gødning på marker og tagdække på huse. Tang kan også være føde for dyr og mennesker. De fleste arter er spiselige, men ikke alle er lige nemme at spise og ikke alle arter af tang smager godt.

I Asien spiser mange mennesker tang hver dag. Det er nu blevet mere almindeligt at spise tang i Danmark. Tang kan blive ofte serveret sammen med fisk fx i sushi eller som tangsalat. Frisk tang er sundt, når det har vokset i rent havvand, fordi det indeholder flere essentielle fedtsyrer samt vitaminer, mineraler, proteiner og fibre. Man kan også bruge tang som en slags smagsforstærker, da det indeholder smagsstoffet umami, som fremhæver surt, sødt, salt og bittert.

Praktisk undersøgelse – find tang på stranden

Undersøgelse – 2-3 elever i hver gruppe.

I skal bruge:

  • En gennemsigtig plastpose
  • En fotobakke og lidt havvand
  • Mobiltelefon og papir, blyant og clipboard til noter.
  • En bestemmelsesdug: Stranden – saltvand.
  • Tangguide, findes her 

Klassen skal også huske nogle eksemplarer af opslagsbogen ”Hvad finder jeg på stranden”

Fremgangsmåde

  1. Gå en tur på stranden.
    Et stykke over vandkanten ligger sten, tang, træ, plast og andre materialer skyllet op på stranden. Dette område kalder man en opskylszone.
  2. Find frisk tang i vandkanten eller tørret tang i opskylszonen.
  3. Find så mange forskellige arter af tang, som I kan.
  4. Læg tangen i en fotobakke med havvand. Så er det nemmere at se tangens form.
  5. Brug en bestemmelsesdug, en hjemmeside eller en opslagsbog til at finde ud af, hvad de forskellige slags tang hedder.
  6. Tag fotos af de forskellige arter af tang og skriv navne på, når I har bestemt dem.
  7. Hvor mange forskellige slags tang fandt I?
  8. Hvor mange forskellige slags tang fandt hele klassen?
  9. Lav en lille udstilling og fortæl hinanden, hvad de forskellige slags tang hedder.
  10. Hvad fandt I ellers?
  11. Husk at skriv noter og tag fotos undervejs, så I kan huske, hvad I har fundet.

Hvad er fedtemøg?

Hvordan ser fedtemøg ud?

Fedtemøg er tang, altså alger og fx ålegræs, som ligger og rådner i vandkanten og på stranden.

Fedtemøg består mest af to arter af enårige brunalger/tang og ålegræs. Ålegræs er en plante med rødder og blomster og ikke en alge.

Når algerne har sluppet deres fæste på sten og andre faste materialer på bunden eller ålegræs har sluppet sit fæste med rødder i havbunden, så svæver de rundt i de frie vandmasser. Brunalger og ålegræs bliver skyllet ind mod og op på kysten i store måtter på grund af stærk strøm eller kraftig vind.

Oppe på stranden og i strandkanten ligger de og rådner, når temperaturen stiger i løbet af sommeren. Det kan man lugte. Lugten af rådne æg kommer fra gassen svovlbrinte (H2S). Det kan man tydeligt lugte, når man bader eller går tur på stranden. Derfor er det godt, at stranden i Solrød i løbet at sommer- og efterårsmånederne bliver renset for fedtemøg. Selvom fedtemøg lugter, er det ikke giftigt.

Fig. 14. Fedtemøg på Solrød Strand

Fig. 15. Fedtemøg tæt på

Mere om fedtemøg

De brunalger, som fedtemøg består mest af, vokser i havet vokser på 3 – 8 meter dybt vand fx i Køge Bugt, hvor de er hæftet fast på et fast underlag som fx sten og muslinger.

Ålegræs er en undervandsplante med 50-100 cm lange stængler. Ålegræs gror langs kysterne med sine rødder i fint grus, sand eller mudder på dybder ned til 5 meter.

De mange brunalger og ålegræs fx i Køge Bugt er en indikator på, at der er mange næringsstoffer i vandet.
Fedtemøg på og ved strandene i Køge Bugt er der af flere årsager:

  • De enårige brunalger og ålegræs findes i store mængder i vandet. Når de får en vis størrelse, løsner de sig fra sten, muslinger og havbunden og flyder frit rundt i vandet.
  • Vind og strøm fører brunalger og ålegræs ind til kysten.
  • I Køge Bugt og andre indre danske farvevande er der store mængder næringsstoffer som kvælstof (N) og fosfor (P) i vandet. Disse næringsstoffer er gødning for alger og ålegræs og får dem til at vokse kraftigt og formere sig. Næringsstofferne kommer mest fra landbrug og rensningsanlæg og bliver med bække, åer eller rør ledt ud i Køge Bugt.

Praktiske undersøgelser

1. Hvor meget vand er der i fedtemøg?

Undersøgelse – Arbejd sammen 2 og 2

Hver gruppe skal have dette med på stranden:

  • En plastpose
  • En skovl eller graveske

På skolen skal I bruge:

  • En vægt
  • Stanniol/sølvpapir
  • Brugte aviser
  • Et tørreskab, som kan varme fx 105o C eller aviser i solen.
  • PC eller papir og blyant til noter.
  • Mobiltelefon
  • Skraldesæk til brugte aviser
Fig. 16 Fedtemøg med vand

Fig. 16 Fedtemøg med vand

Fremgangsmåde

1. Tag en tur på stranden og hent omkring 250 g fedtemøg.

2. Hjemme på skolen skal I først lægge aviser på jeres arbejdsbord.

3. Vej 2 portioner fedtemøg af præcis 100,0 g og lægge prøverne på en lille bakke af sølvpapir. Bakken skal ikke vejes med.

4. Husk at skrive navne og nummer 1 og 2 på jeres prøver.

5. I kan tørre fedtemøget ude i solen eller i et varmeskab fx i biologilokalet.

6. Hvis i tørrer prøverne i varmeskab, skal temperaturen stå på 105o C. så fordamper alt vandet.

7. Tør prøverne en dag eller to. I må gerne røre rundt i prøverne.

8. Hvad forventer I, der vil ske med prøverne?

9. Forklar jeres forventning:

10. Husk at gøre borde, vægte og andet udstyr rent – fedtemøg lugter!

11. Skriv data fra jeres undersøgelse i skemaet. Skriv vægt i g med en decimal i skemaet.

Dato Fedtemøg prøve 1Fedtemøg prøve 2
Vægt før tørring
Vægt efter tørring
Hvor meget vand var der i prøven i g?
Hvor mange % vand, var der i prøven
Hvor meget tørstof var der i prøven?
Hvor mange % tørstof, var der i prøven?

Tørstof er det, der er tilbage, når vandet er fordampet.

12. Hvor kommer vandet fra?

13. Hvilke planter på land fx grønsager har sammen vandindhold?

2. Vis, at der er energi i fedtemøg!

Undersøgelse – 2 – 4 i hver gruppe

I skal selv designe en undersøgelse, som viser, at der er energi i fedtemøg.

Undersøgelsen består af 3 dele:

A – en hypotese

Hypotese eller forventning til denne undersøgelse er, at der er energi i fedtemøg, fordi man kan fremstille energi/biogas ved hjælp af fedtemøg.

B – selve undersøgelsen

Undersøg, hvordan I kan vise, at der er energi i fedtemøg!

  • I skal først tale sammen om, hvordan I vil vise, at fedtemøg indeholder energi.
  • Planlæg så, hvad I skal gøre.
  • Hvilke materialer, I skal bruge?
  • Skriv en tydelig rækkefølge for de forskellige dele af jeres undersøgelse.
  • Skriv også, hvad I skal bruge af udstyr til de forskellige dele.

Forklar jeres lærer, hvad I vil gøre og spørg, om det er sikkerhedsmæssigt i orden. 

  • Start undersøgelsen og tag billeder at det, I gør.
    Jeres fotos kan blive til en billedeserie, som viser, hvordan I har gennemført jeres undersøgelse.

C – En konklusion

Hvordan kunne I vise, at fedtemøg indeholder energi? Det er konklusionen på jeres undersøgelse.

Hvilke fejlkilder kan forklare, at jeres undersøgelse ikke kunne vise, at fedtemøg indeholder energi?