Nyheder 2016-10-12T07:21:11+00:00

Nyheder

Jeppe Kofod på besøg hos Solrød Biogas

EU-parlamentsmedlem Jeppe Kofod lagde torsdag vejen forbi Solrød Biogas for at høre mere om de erfaringer, Solrød Kommune og de private partnere har gjort sig med det unikke anlæg.

Som medlem af udvalget for industri, forskning og energi i Europa-Parlamentet har Jeppe Kofoed (S) interesseret fulgt tilblivelsen af Solrød Biogas fra Bruxelles. Torsdag var han så på besøg på anlægget, hvor borgmester i Solrød Kommune og bestyrelsesformand for Solrød Biogas A/S, Niels Hörup, modtog ham og fortalte om visionerne bag biogasanlægget og om det omfattende arbejde med at stable det på benene.

– Vores biogasanlæg er unikt, og jeg er stolt over at vise det frem. Det er et rigtig godt eksempel på, hvor langt man kan nå med et effektivt offentligt-privat samarbejde, og jeg må sige, Solrød Kommune har haft nogle meget dygtige og pålidelige samarbejdspartnere i industrien. Der har desuden været bred politisk opbakning til projektet hele vejen, og derfor […]

23. oktober 2015|

Åbent hus hos Solrød Biogas

Flere end 700 borgere og interesserede benyttede lejligheden til at besøge Solrød Biogas, da det nyopførte energiforsyningsanlæg holdt Åbent Hus i weekenden

Den nylagte asfalt var praktisk talt ikke kølnet, da en overvældende strøm af flere hundrede nysgerrige Solrød-borgere og interesserede besøgende benyttede sig af muligheden for at se nærmere på det nye biogasanlæg, som i løbet af det seneste år er skudt op af jorden på en mark i den sydlige del af Solrød Kommune.

– Vi kender jo vores skoler, vores butikker, vores veje – men hvad er nu dét for en bygning, der pludselig ligger der på Åmarken? Nogle tænker måske “Nej, hvor er det spændende”. Andre tænker muligvis “Hvad skal vi dog med sådan noget?” Det vil vi gerne prøve at vise jer her i dag. For det er jeres anlæg, idet Solrød Biogas A/S ejes 100% af Solrød Kommune, og dermed er I aktionærer i anlægget.

Sådan indledte […]

16. september 2015|

Solrød Biogas holder åbent hus

Solrød Biogas holder åbent hus for alle borgere og interesserede lørdag d. 12. September 2015

 

Tang og fedtemøg på strandene har i årevis plaget Køge Bugt – og i flere år har Solrød Kommune sammen med  grundejerforeninger og strandrenselaug arbejdet for at  finde en løsning på udfordringerne med bortskaffelse og lugtgener.

Samtidig har Solrød Kommune sat ambitiøse krav til reduktion i drivhusgasser – og i kombinationen med ønskerne om omdannelse af naturens restprodukter fra stranden til miljøvenlig energi blev der i 2012 taget beslutning om opførsel af et moderne biogasanlæg i Solrød Kommune til gavn for borgerne og klimaet.

Kun et år efter førstespadestik  er anlægget i drift  – og det er derfor en fornøjelse at invitere Solrøds borgere og andre interesserede til Åbent Hus lørdag den 12. September fra kl. 11.00-15.00, hvor der vil være et væld af spændende aktiviteter for både store og små.

 

Program

11.00 Velkomst ved borgmester Niels Hörup

11.30-12.30 Hundeopvisning v/GPS

11.30-15.00 Konkurrencer for børn og […]

7. september 2015|

Unikt biogasanlæg i Solrød blander gylle med tang og restprodukter fra industri

Landboforeningen Gefion og fagforbundet NNF havde lokale folketingskandidater med på rundtur. 

Fire folketingsmedlemmer- og kandidater fra Socialdemokratiet og Venstre var med, da landboforeningen Gefion og fagforbundet NNF tre dage før valget lagde turen forbi Solrød Kommunes nye biogasanlæg, der skal i drift til oktober. Projektet er et eksempel på, hvor udfordringer som miljø, klima og beskæftigelse kan løses kreativt, hvis der er mod til at gå foran. Men både fra kommune og landbrug lød budskabet til politikerne, at de rammevilkår, som fastlægges på Christiansborg, i en del tilfælde mere har været en hæmsko end en hjælp til at fremme løsningen.

Solrød Biogas A/S er – selv på europæisk plan – ganske unikt i sin sammensætning af råmateriale. Hvor gylle er hovedingrediensen på de fleste danske biogasanlæg, vil råstofferne i Solrød være tang fra strandene i Køge Bugt, biologiske restprodukter fra virksomhederne CP Kelco og Chr. Hansen samt gylle fra landbruget.

Udfordring gjort til […]

17. juni 2015|

Så er Solrød Biogas igang

 Nu produceres der gas på biogasanlægget i Solrød.

Bakterieprocessen i startfasen er gået over al forventning hos Solrød Biogas, og den første gas kunne derfor allerede måles i slutningen af sidste uge.

Desværre har biogasanlægget givet anledning til nogle lugtgener i forbindelse med indkøringen indtil nu. Disse er mere eller mindre umulige at blive helt fri for. Det hænger bl.a. sammen med, at den første gas indeholder en del ilt, som der ikke kan brændes af og som derfor giver anledning til lugt i omgivelserne ved udslip. Der er intet farligt ved det, men det kan lugte grimt. Det er forventningen, at lugtgenerne fra nu af vil blive færre og færre og ikke være til stede, når anlægget kører i stabil drift.

Ved at have anvendt gode opstartsmaterialer, er det sikret, at processen er kommet hurtigt i gang, således at der også hurtigt kommer brugbar og brændbar gas.

Fakkel

Den første gas, der […]

4. juni 2015|

Minister imponeret over Solrøds biogas

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen vist rundt på byggepladsen, hvor unikt biogasanlæg opføres.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen kaldte det et flot projekt, da han i denne uge besøgte byggepladsen, hvor Solrød Biogas A/S skyder i vejret. Anlægget skal fodres med tang fra strandene i Køge Bugt, biologiske restprodukter fra virksomhederne CP Kelco og Chr. Hansen samt gylle fra landbruget.

  • Det er interessant, at I vil sammensmelte så mange kilder. Og spændende at landbrug og industri går sammen med en kommune om at løse en opgave som denne, sagde ministeren, da han havde hørt formanden for Solrød Biogas, borgmester Niels Hörup, gennemgå projektet.

Unikt mix af råvarer

Det er unikt, at Solrød Biogas vil blande tang og restprodukter fra industrien med gylle. Faktisk var det lugten af tang på Solrød Strand, der tilbage i 2007 affødte de første tanker og siden resulterede i biogasanlægget. Niels Hörup fortalte, at han blev ringet […]

20. maj 2015|